Om forretningen

Servicebolighuset Veigaard fører et bredt udvalg af møbler, tæpper, trægulve, gulvbelægning og gardiner. Vi har forhandlingen af en lang række førende mærkevarer. Tæpper og gardiner monteres af egne montører. Se det store udvalg i forretningen eller få besøg i Deres hjem, hvor vi gerne viser prøver, tager mål og giver uforpligtende tilbud.

Som et gammelt familieejet firma har vi altid været en forretning hvor kunder fra hele landet trygt har kunnet handle. Vi har mange års erfaring i at levere møbler til kunder fjern og nær.
 
Derfor har det været en helt naturlig udvikling at udvide forretningen med en web-shop. Vores meget brede udvalg og lave priser gør det interessant for vores kunder at handle, hvor de er sikre på et trygt køb, og hvor vestjydsk service er en selvfølge.

Forretningens historie

Veigaard Møblers historie går tilbage til 1883, hvor Anders Veigaard startede snedker- og møbelforretning i Ulfborg.

Anders stammede fra Idom. Han blev udlært snedker, og som ung mand forelskede han sig i datteren fra en af egnens større gård. Gårdmanden mente imidlertid, at en håndværker var for simpel til hans datter. Derfor drog Anders sammen med sin bror til Amerika, hvor han arbejdede som snedker. Anders og pigen fra Danmark holdt dog kontakten vedlige pr. brev, og da han kom hjem efter 10 års ophold i Amerika, blev de gift.

I 1883 flyttede de til Ulfborg, hvor Anders startede snedker- og møbelforretning. Som det var sædvane dengang, medførte det også produktion og salg af ligkister. 

I 1922 overtog sønnen Peder forretningen, som han drev som Veigaard Møbler og Ulfborg Møbelfabrik frem til sin død i 1946. Herefter overtog hans søn Henning forretningen. I løbet af 1950´erne nedlagde han produktionen for at benytte alle lokaler til forretning. Alligevel blev pladsen for trang, og han valgte at flytte ud af byen som en af de første møbelforretninger i landet. Efter flere udbygninger er forretningen nu samlet på Holstebrovej, og de gamle lokaler i Bredgade bruges til lager.

I 1979 overtog 4. generation forretningen. Med den seneste tilbygning fra 2008 fremstår forretningen som et moderne servicebolighus med et stort udvalg af møbler, tæpper, gulve, gardiner og maling.

Sammenlign produkter

Der er ingen varer til sammenligning

Indkøbskurv (0)

Din indkøbskurv er tom.